Christian Eriksen: Jeg manglede skarphed
Tottenham-stjernen Christian Eriksen erkender, han ikke har spillet to prangende landskampe den seneste uge.
Det var to præstationer under middel, som Christian Eriksen leverede på A-landsholdet i den forgangne uge.
Det erkender Tottenham-profilen selv, da han evaluerede sig selv efter onsdagens 1-2-nederlag til Tyrkiet og søndagens 2-1-sejr over Armenien.
I EM-kvalifikationskampen søndag aften i Telia Parken var Eriksen tæt på at score et par gange, men afslutningerne var ikke gode nok.
- Jeg manglede lidt skarphed. Jeg så egentlig chancerne, men den sidste berøring og følelse i afleveringerne manglede lige for mit vedkommende, siger Eriksen.
Heller ikke i onsdagens testkamp i Odense var Eriksen oppe på sit bedste niveau, og han har måske en mulig forklaring. Opstarten under den nye Tottenham-manager Mauricio Pochettino har været hård for danskeren.
- Jeg ved ikke, hvorfor det ikke fungerede. Det har været en hård opstart, den hårdeste jeg har haft i min karriere. Der er en masse idéer med den nye træner i klubben, og det skal jeg prøve at vænne mig til.
- Skarpheden kommer, når jeg føler mig 100 procent frisk. Jeg følte mig frisk, men jeg blev hurtigt træt.
- Det gjorde, at jeg lidt mistede overblikket i nogle situationer, hvor jeg normalt ville have haft overblikket, mener Eriksen.
Midtbanekreatøren hæfter sig dog mest af alt ved det positive - 2-1-sejren over Armenien i den første kamp om at komme til EM i Frankrig i 2016.
- Det er altid vigtigt, når man starter en kvalifikation, at komme godt fra start. Og det gjorde vi. Spillet er selvfølgelig noget, vi stadig kan forbedre. Men igen, vi kan tage mange positive ting med, siger Eriksen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker