Christian Eriksen scorede månedens mål i Premier League
Fodboldspilleren Christian Eriksen udlignede til 1-1 for sit hold Tottenham mod Chelsea kort før pausen. Tottenham endte med at vinde kampen 3-1. Foto: Scanpix/Glyn Kirk
Hanne Fuglbjerg
Christian Eriksens mål mod Chelsea i april er blevet kåret til månedens mål i Premier League.
Fodboldspiller Christian Eriksens drømmehug i Tottenhams kamp mod Chelsea 1. april er blevet kåret til månedens mål i Premier League.
Målet blev sat ind kort før pausen, hvor Eriksen udlignede til 1-1. Tottenham vandt kampen 3-1.
- Før jeg modtog bolden, vidste jeg, at jeg havde plads til at få mit skud ind. Det er helt sikkert et af de bedste mål, og det er et af mine vigtigste mål, siger Eriksen til Premier Leagues hjemmeside.
Eriksens mål var et af otte, der var nomineret til prisen. De andre mål var scoret af Dele Alli, Ayoze Perez, Paul Pogba, Pierre-Emerick Aubameyang, Mohamed Salah, Kevin De Bruyne og Wilfried Zaha.
Det er et panel af eksperter og fans, som vælger deres favoritmål hver måned i den bedste engelske række.
Tottenham ligger aktuelt på fjerdepladsen i Premier League med to kampe tilbage.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned