Christian Eriksen: Selvtilliden vokser
Christian Eriksen leverede oplæg og susende langskud mod Southampton. Arkivfoto. Foto: AP/Matt Dunham
AP/Matt Dunham
Christian Eriksen er glad for måden, hvorpå Tottenham vendte slaget ude mod Southampton.
Christian Eriksen og Tottenham fulgte trop med de øvrige tophold i Premier League, da London-mandskabet onsdag hentede en 4-1-sejr med hjem fra Southampton.
Christian Eriksen havde den afgørende fod på to målgivende afleveringer.
Efter kampen var danskeren selvsagt godt tilfreds med udbyttet af en kamp, hvor hjemmeholdet kom foran meget hurtigt.
- Vi startede meget, meget dårligt, og når man kommer bagud efter halvandet minut, bliver det en svær kamp. Heldigvis vendte vi den og havde chancer til endnu flere mål, siger Christian Eriksen efter kampen i et interview sendt på TV3 Sport.
Dele Alli udlignede, før Christian Eriksen sendte et hjørnespark ind i panden på Harry Kane. Han headede 2-1-målet ind.
Både Alli og Kane fik stor ros af danskeren.
- Begge har spillet fantastisk i de seneste kampe, og det fortsatte de med.
- Dele har spillet godt hele sæsonen, men har været lidt uheldig med målene. De er nu begyndt at komme. Han får mere og mere selvtillid, og det gør holdet også, siger Christian Eriksen.
Dele Alli scorede to mål og skaffede et straffespark, som Harry Kane høvlede langt over mål.
- Han skal nok lige have en snak med greenkeeperen, smilede Christian Eriksen bagefter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde