Christian Eriksen kan gå på juleferie med selvtillid i bagagen.
Den danske landsholdsspiller sendte Ajax Amsterdam på sejrskurs i søndagens hjemmekamp mod Den Haag i den hollandske Æresdivision.
Eriksen scorede efter 20 minutter Ajax' første mål i 4-0-sejren og grundlagde dermed de forsvarende mestres målfest i årets sidste kamp.
Det var den 19-årige danskers fjerde ligamål i denne sæson.
Med sejren og de tre point holder Ajax sig til i toppen, hvor det dog fortsat er AZ Alkmaar, der fører ligaen.
Alkmaar har 38 point efter 16 kampe, mens Ajax på fjerdepladsen er noteret for 33 point efter 17 kampe.
I den første runde efter Æresdivisionens juleferie mødes netop AZ Alkmaar og Ajax Amsterdam. Den kamp spilles den 22. januar.
Her kan den skadede Nicolai Boilesen måske gøre comeback for Ajax, efter at han i en længere periode har været skadet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker