Christian Gytkjær cementerer polsk topscorertitel
Med to scoringer satte Christian Gytkjær punktum for en sæson i Polen, hvor han slutter som topscorer.
Christian Gytkjær slutter sæsonen som målkonge i Polen.
Med to mål i den sidste kamp søndag kom den danske angriber op på 24 scoringer for Lech Poznan i den bedste polske række. Det gør ham til klar topscorer - en titel, der allerede inden søndagens opgør var så godt som sikret. Nummer to på listen har lavet 16.
Gytkjær scorede til 2-0 og slutresultatet 4-0 i sejren over Jagiellonia, der sikrer Lech Poznan andenpladsen i ligaens mesterskabsspil.
Danskerens første mål kom, efter at en følt afslutning fra kanten af feltet sneg sig forbi målmanden.
Det andet var noget nær en Gytkjær-special. Angriberen var på rette sted på det rette tidspunkt, da en returbold røg ud i fødderne på danskeren, der nemt kunne sparke den i mål.
Christian Gytkjær, der tidligere har spillet i blandt andre Rosenborg og FC Nordsjælland, er også aktuel for det danske landshold.
Han har spillet ni kampe og scoret fem mål.
Seneste optræden var i november sidste år, hvor han scorede et enkelt mål i Danmarks 6-0-sejr over Gibraltar i EM-kvalifikationen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned