Christian Lønstrup vinder i retssag mod FC Roskilde
Retten i Roskilde har givet den tidligere cheftræner i FC Roskilde Christian Lønstrup ret i, at han blev fyret af sin tidligere arbejdsgiver. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Roskilde skal betale udestående løn til Christian Lønstrup, efter at han blev fyret i maj sidste år.
FC Roskilde skal betale 333.800 kroner til tidligere cheftræner Christian Lønstrup i sag om uretmæssig fyring. Det oplyser Retten i Roskilde.
Retten giver Christian Lønstrup ret i, at han har ret til løn for sin opsigelsesperiode, efter at han forlod FC Roskilde i maj sidste år.
Christian Lønstrup blev fyret i klubben, efter at han angiveligt anklagede sine egne spillere for matchfixing.
FC Roskilde har under retssagen givet udtryk for, at klubben er af den opfattelse, at den tidligere cheftræner selv sagde op.
FC Roskilde mener desuden, at hvis retten skulle give Lønstrup medhold i, at han blev fyret, skulle fyringen vurderes som retmæssig, da klubben mener, at Lønstrup misligholdte sin ansættelseskontrakt ved at anklage spillerne for matchfixing.
Christian Lønstrup blev suspenderet den 14. maj 2019. Klubben fastholder, at der var tale om en midlertidig suspension, hvorefter træneren skulle vende tilbage til arbejdet.
Lønstrup mener ikke, der blev gjort noget for at få ham tilbage på posten som cheftræner, og at suspensionen derfor de facto var en fyreseddel.
Lønstrup havde ifølge sin ansættelseskontrakt tre måneders opsigelse. Hans advokat, Pernille Nørkær, mener dog, at Christian Lønstrup var ansat som funktionær og derfor har ret til fem måneders opsigelse.
Sagen udspringer af en hændelse, hvor Lønstrup den 11. maj sidste år på vej til et bryllup blev kontaktet af en mand på en parkeringsplads. Manden mente at have oplysninger om matchfixing i FC Roskilde.
Dagen efter tabte FC Roskilde 1-2 til Lyngby BK efter to meget sene Lyngby-mål.
På spillermødet dagen efter kampen bragte Lønstrup hændelsen på parkeringspladsen på banen. Nogle af spillerne anså det for at være en anklage møntet på dem.
Lønstrup blev hjemsendt kort tid efter, og dagen efter fik han at vide, at han skulle aflevere sin computer og sine nøgler i klubben. 13. juni sidste år stævnede Christian Lønstrup FC Roskilde.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub