Fodboldlandsholdets anfører, Christian Poulsen, indleder efter al sandsynlighed tirsdagens venskabskamp i Slovakiet fra bænken.
Liverpool-spilleren, der leverede en ujævn indsats i lørdagens 1-1-kamp i Norge, tager udadtil situationen med diplomatisk ro.
- Jeg føler mig ikke sat af. Jeg indgår fortsat som en del af truppen. Og hvis Morten Olsen vil starte med mig ude, så er det selvfølgelig okay med mig, siger Christian Poulsen til B.T.
Liverpool-spilleren, der kun bliver benyttet sporadisk i sin klub, blev skiftet ud i anden halvleg i EM-kvalifikationskampen mod nordmændene.
- Grunden til, at jeg blev så hurtigt træt mod Norge, var jo netop, at jeg manglede spilletid i benene. Jeg må erkende, at selv hård træning i Liverpool ikke kan erstatte kamptræning.
- Nu håber jeg at få så mange minutter som muligt mod Slovakiet, for jeg har brug for hvert minut på banen, siger Christian Poulsen. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde