Anfører Christian Poulsen ved endnu ikke, om han lørdag starter inde i EM-kvalifikationskampen mod Island i Reykjavik.
Landstræner Morten Olsen vil dagen før opgøret ikke røbe noget som helst omkring sin startopstilling.
- Jeg har ikke sat holdet endnu. Når jeg har 23 spillere, har jeg heldigvis så mange muligheder, siger Morten Olsen.
- Det bliver svært at vælge, og det bliver også svært at sætte fem spillere op på tribunen, så de ikke kan komme i kamp. Det er der ingen af de 23 spillere, som har fortjent.
- Men det handler ikke om individet, det handler kun om én ting, og det er den ting, som står højere end træneren og spillerne. Og det er holdet, forklarer landstræneren.
Op til opgøret har der især været tvivl om, hvorvidt Christian Poulsen, der i over to måneder ikke har spillet for hverken Liverpool eller Danmark, får spilletid mod Island.
Morten Olsen vil gerne fortælle lidt om, hvilke tanker han trods alt gør sig omkring startopstillingen.
- Det handler om form. Det handler om, hvilke spillere, der gør hinanden bedre. Det er der nogle, som er bedre til end andre. Det handler måske også om, hvilke spillere, der har spillet mange kampe sammen, og så kigger vi også på modstanderen, siger han.
Ud fra de kriterier kunne det se ud som om, at Christian Poulsen får lov til at starte inde.
Et godt bud på den danske startopstilling ser ud som følger (4-2-3-1):
Thomas Sørensen - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Bo Svensson, Simon Poulsen - William Kvist, Christian Poulsen - Dennis Rommedahl, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli - Nicklas Bendtner-
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker