Roy Hodgson er manden, der har ansvaret for Liverpool krise, og manageren er også manden, som skal få den engelske fodboldklub med de stolte traditioner ud af krisen igen.
Det mener klubbens danske midtbanespiller, Christian Poulsen.
- Jeg tror ikke, du føler, at han er under pres. Han har en masse erfaring, han er god til at motivere spillerne, og jeg tror på, at vi sammen kan komme ud af krisen, siger danskeren forud for søndagens hjemmekamp mod Blackburn.
Inden weekendens kampe er Liverpool på en miserabel 19.-plads, som er lig med en nedrykning. Det er selvfølgelig ikke behageligt for Hodgson.
- Vi er nede i bunden og er desperate for at komme væk fra nedrykningspladserne, lyder det fra Hodgson, der skiftede managerposten i Fulham ud med den i Liverpool i sommerpausen.
Mens Christian Poulsen er kampklar til opgøret mod Blackburn, er det usikkert, om landsmanden Daniel Agger bliver sin rygskade kvit.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde