Christian Poulsen stopper på landsholdet
Efter 92 landskampe og seks mål har fodboldspilleren Christian Poulsen valgt at stoppe på det danske landshold. Dermed blev EM-kampen mod Tyskland i juni den nu tidligere anførers sidste i rødt og hvidt.
- Jeg er lykkelig og meget stolt over min karriere på landsholdet. Jeg var kun 22 år, da jeg var med ved VM-slutrunden i 2002, og kan se tilbage på mange spændende kampe og fire slutrunder med landsholdet, siger Christian Poulsen til DBU's hjemmeside.
- Min beslutning skyldes ikke manglende ambitioner efter 10 år som landsholdsspiller. Men der er kommet yngre spillere til, som står foran mig, og dermed er min betydning for holdet ikke længere den samme.
- Jeg synes derfor, det er en fair beslutning at overlade pladsen i truppen til nye kræfter her inden, holdet starter på den nye kvalifikationsturnering.
32-årige Christian Poulsen debuterede på landsholdet i en venskabskamp mod Holland i efteråret 2001 og nåede at deltage i to VM-slutrunder og to EM-slutrunder.
- Jeg vil savne vores helt specielle sammenhold i truppen og ønsker mine holdkammerater og trænerne alt det bedste fremover. Og vil også gerne takke Morten Olsen for hans betydning for min karriere på både landsholdet og mine klubhold.
- Han har været fantastisk for mig og for landsholdet, lyder det fra Christian Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde