Christian Poulsen tilbage på træningsbanen

Der er godt nyt for det danske landshold forud for venskabskampen den 3. marts mod Østrig. Holdets omdrejningspunkt på midtbanen, Christian Poulsen, er således tilbage på træningsbanen efter en skade.

- Træningen havde deltagelse af Mauro Camoranesi og Hasan Salihamidzic, mens Trezeguet og Poulsen trænede for sig selv, hvor sidstnævnte var tilbage for første gang efter sin skade og alternative træning, lyder det på Juventus' hjemmeside.

Christian Poulsen blev skadet i den ene ankel den 10. januar, da Juventus tabte 0-3 til Milan, og han blev stillet en pause på en måned i udsigt.

/ritzau/

Christian Poulsen er godt på vej tilbage fra sin skadesperiode. Den danske midtbanespiller trænede med Juventus-truppen tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret