Christiansen båret ud med smerter

Morten Olsen må i forvejen undvære en karantæneramt målmand i form af Thomas Sørensen til den kommende VM-kvalifikationskamp mod Portugal. Og nu virker det også tvivlsomt, om målmandskollegaen Jesper Christiansen kommer med til kampen.

FC København-spilleren måtte i stærke smerter bæres fra banen i slutminutterne af søndagens 1-1-kamp mod Brøndby. I dommerens overtid sprang Christiansen ud i feltet for at gribe en høj frisparksbold. Men også Mikkel Bischoff jagtede bolden, og da Christiansen faldt til jorden efter at være tørnet sammen med Brøndby-forsvareren var det tydeligt, at ikke alt var, som det skulle være i hans ene albue, hvorfor han måtte bæres fra banen på en båre.

/ritzau/

FC Københavns målmand, Jesper Christiansen, der er udtaget til Danmarks kommende VM-kval.-kampe, blev i smerter båret fra banen i kampen mellem FCK og Brøndby.

Offentliggjort Sidst opdateret