Christina Watches vinder holdløb i Kina
Der bliver også kørt cykelløb lige nu andre steder end i Spanien, hvor Vuelta a España nærmer sig sin afslutning.
Således er etapeløbet Tour of China netop skudt i gang, og her har Christina Watches-Onfone-teamet lagt flot fra land.
Det danske cykelhold vandt nemlig første etape, der blev kørt som et holdløb.
Dermed er første etapesejr allerede i land, og som bonus får Stefan Schumacher lov at køre i løbets førertrøje, fordi han kom i mål som den første af holdets ryttere.
Derudover har Michael Rasmussen fået overrakt løbets pointtrøje.
- Vi er topmotiverede, og med hele tre sejre allerede på den første etape giver vi den gas hele vejen, siger sportsdirektør Allan Bo Andresen i en pressemeddelelse.
De øvrige ryttere på holdet, der er med i Kina, er Thomas Frei, Angelo Furlan, Daniel Foder og Martin Pedersen.
Tour of China er en del af Asia Tour og et såkaldt kategori 2.1-løb på kontinentalniveau, som er niveauet under World Touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned