Efter begrænset spilletid i FC Midtjylland skiftede Christopher Poulsen i vinterpausen til Silkeborg, hvor han tidligere har tørnet ud som ynglingespiller. Og det skifte handler ikke kun om at få flere minutter på banen. Han har også noget, han gerne vil bevise.
- For mig handler det bare om at gribe chancen nu. Jeg vil vise folk, at jeg altså godt kan spille fodbold, siger Christopher Poulsen.
Det beviste han i høj grad i forårspremieren på Køge Stadion. Han havde flere gode, lange løb, hvor han fra sin position på venstre back bragte bolden højt op på banen. En assist blev det da også til, da han efter fornemt forarbejde serverede bolden til Peter Degns scoring til 2-1.
Med skiftet fra FC Midtjylland til Silkeborg har Christopher Poulsen også taget et ordentligt hop op gennem SAS Liga-tabellen. Pludselig er en bronzemedalje kommet inde for rækkevidde. Men det forsøger han at lade mere med at spekulere alt for meget på.
- Det var da dejligt at bytte FC Midtjyllands tiendeplads ud med Silkeborgs fjerdeplads. Men vi fokuserer helst ikke på alt det med medaljekampen. Vi forsøger hele tiden på at holde fokus på, at vi skal vinde den næste kamp, fortæller Christopher Poulsen.
Også fra hans nye træner var der roser til Christopher Poulsen efter søndagens comebackkamp mod HB Køge.
- Jeg synes, at han kommer med en masse power. Det var en rigtig fin præstation fra ham, siger Silkeborg-træner Troels Bech.
Christopher Poulsen spillede i 2008 to ligalandskampe og to kampe på A-landsholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde