City-anfører lader sig ikke rive med af solid udesejr
Der var glæde hos Manchester City og dyb skuffelse hos taberholdet Dynamo Kiev efter onsdagens kamp i Ukraine.
Manchester City tog et godt skridt videre mod kvartfinalen i Champions League med en 3-1-sejr ude over Dynamo Kiev onsdag aften.
Det var derfor en lettet City-anfører Vincent Kompany, der satte ord på præstationen i den første af to ottendedelsfinaler.
- Det blev til et utroligt godt resultat på udebane. Vi kunne ikke have håbet på noget særligt meget bedre, siger City-anfører Vincent Kompany til britiske BT Sport.
- Det var en god præstation, og 3-1 er et godt resultat. Vi er meget tilfredse, men vi skal ikke lade os rive med på grund af dette, siger belgieren.
Dynamo Kiev havde ikke spillet en betydende kamp i flere måneder, og det kunne ses i flere perioder af kampen i Ukraine.
- Vi kunne have scoret flere mål. Det var en solid City-præstation, og sådanne nogle vil vi gerne se flere af, lyder det fra Kompany.
Kiev-træner Sergej Rebrov var glad for, at hjemmeholdet fik scoret et enkelt mål i anden halvleg, men generelt var det ikke opløftende set med ukrainske briller.
- Jeg er selvsagt skuffet over resultatet. City gjorde ikke noget specielt, men de udnyttede vores fejl.
- Vi slider på grund af, at vi ikke har spillet kampe så længe, og jeg er også lidt skuffet over, at vi ikke scorede flere mål, siger Rebrov.
Han håber, Kiev-spillerne kan levere en bedre indsats i returkampen i Manchester om tre uger.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet