City avancerer i toppen efter udesejr i Bournemouth
Raheem Sterling tegnede sig for både mål og assist, da Manchester City ude slog Bournemouth. Foto: AP/Andrew Matthews
AP/Andrew Matthews
På mål af Raheem Sterling og Sergio Agüero slog Manchester City Bournemouth og avancerede til andenpladsen.
Manchester City er igen førsteudfordrer til Chelsea i toppen af den engelske Premier League.
Med en sejr på 2-0 på udebane over Bournemouth avancerede City til andenpladsen og bragte sig på 52 point for 25 kampe, otte point færre end førerholdet, Chelsea.
City har to point ned til Tottenham og Arsenal på de næste pladser.
De lyseblå kom på sejrskurs efter 29 minutter i en hektisk fase af kampen.
Raheem Sterling havde netop misbrugt en stor chance ved at sparke på stolpen, men han fik en ny mulighed efter et gennemspillet angreb, og fra klos hold sendte han bolden op i nettaget til 1-0.
Bournemouth svarede dog prompte tilbage med udligningen til 1-1 minuttet efter. Troede man. Dommeren underkendte målet, da han mente, at Joshua King havde skubbet en modstander, inden han sendte bolden i kassen.
Hjemmeholdet spillede i det hele taget sin chance i mødet med storholdet, som fik en uheldig start på kampen. Allerede efter et kvarter måtte Citys brasilianske angrebskomet, Gabriel Jesus, lade sig udskifte med en skade.
Ind kom i stedet den argentinske stjerneangriber Sergio Agüero, der på grund af Jesus' succes har tilbragt megen tid på bænken i den seneste tid.
Agüero leverede ikke nogen bemærkelsesværdig indsats, men midtvejs i anden halvleg dukkede han alligevel op på rette sted og cementerede føringen til 2-0.
Raheem Sterling brød igennem i venstre side og serverede for Agüero, der nærmest kunne glide bolden i mål.
City havde anden halvleg under kontrol, og på den måde kom de tre point aldrig i fare.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker