Det vækker ingen bekymrede miner hos Manchester Citys manager, Roberto Mancini, at hans hold mandag blev indhentet på førstepladsen i Premier League.
Lokalrivalerne fra United vandt med Anders Lindegaard i målet 5-0 over Wigan og kom dermed op på siden af City, som måtte nøjes med 0-0 mod West Bromwich. City er dog stadig nummer et med en bedre målscore.
- Vi er stadig øverst i tabellen, og dette resultat bekymrer mig ikke. Jeg ved, at vi kommer igen og snart begynder at score mål, siger Roberto Mancini til Manchester Citys hjemmeside.
- Nogle gange kan man score seks mål og vinde på Old Trafford, og andre gange kan man spille uafgjort 0-0 hos West Bromwich, siger han med henvisning til Citys imponerende 6-1-sejr ude over United tidligere på sæsonen.
Mancini erkender dog, at mandagens pointtab til West Bromwich kom efter en skidt kamp fra Citys side.
- Det var svært i dag. Hvis man ikke scorer et tidligt mål, åbner kampen sig ikke op, og modstanderen får selvtillid.
- Måske var vi for langsomme i første halvleg, men jeg tror, at vi havde vundet, hvis vi havde scoret. West Bromwich havde 10 mand bag bolden og spillede på kontraangrebene, og for en gangs skyld havde vi ikke noget modsvar, siger Mancini.
Manchester City spiller sin næste kamp i Premier League ude mod Sunderland og Nicklas Bendtner på søndag den 1. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned