City fastholder pres på Liverpool med pligtsejr
Raheem Sterling scorer til 1-0 mod Crystal Palace. Foto: Tony O''brien/Ritzau Scanpix
Tony O''brien/Ritzau Scanpix
Josep Guardiolas tropper er tilbage på toppen i Premier League efter en sejr på 3-1 over Crystal Palace.
Manchester City er igen at finde på førstepladsen i den engelske Premier League.
Søndag overhalede Josep Guardiola og co. Liverpool, da tabellens 13.-plads, Crystal Palace, blev besejret 3-1.
De forsvarende engelske mestre har 83 point på førstepladsen, hvilket er ét mere end Liverpool på andenpladsen - begge hold har spillet 33 kampe.
Liverpool kan dog allerede ændre på stillingen igen senere søndag, når Jürgen Klopps mandskab møder Chelsea på hjemmebane.
Manchester City kom hurtigt på tavlen i søndagens kamp mod Crystal Palace.
Raheem Sterling stod for målet, men Kevin De Bruyne bør også tilskrives en stor del af æren for scoringen.
Det var således en stikning ned gennem midten af banen fra belgieren, der efterlod lynhurtige Sterling med en oplagt scoringsmulighed, som englænderen da også udnyttede til at bringe City foran 1-0 efter et kvarters spil.
Efter scoringen fortsatte Manchester City med at sidde tungt på begivenhederne. Det kneb til gengæld med at få føringen udbygget, og Josep Guardiola begyndte at slå ud med armene på sidelinjen.
Smilet indfandt sig dog igen på spanierens læber, da Raheem Sterling små 20 minutter inde i anden halvleg scorede til 2-0.
Et skudforsøg af Leroy Sane endte i stedet i fødderne på Sterling, der med en kølig inderside udplacerede Vicente Guaita i Crystal Palace-målet.
Der gik dog ikke længe, førend den bekymrende mine igen stod malet i Guardiolas ansigt.
Efter ikke at have gjort meget væsen af sig fik Crystal Palace nemlig bragt spænding ind i opgøret, da Luka Milivojevic direkte på frispark reducerede til 1-2 med lidt over ti minutter tilbage af kampen.
Som den ordinære spilletid løb ud fik City så lukket kampen, da Gabriel Jesus gjorde det til 3-1, på trods af at det på de efterfølgende tv-billeder var tydeligt, at brasilianeren var offside, da Kevin De Bruyne serverede bolden for ham i feltet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde