City henter brasiliansk talent i fransk søsterklub
Det blev til ni ligascoringer i 37 kampe i seneste sæson for Savio i Girona. (Arkivfoto). Foto: Jaime Reina/Ritzau Scanpix
Engelske Manchester City har hentet 20-årige Savio i Troyes. I seneste sæson var han lejet til spanske Girona.
Manchester City har sikret sig sommerens første indkøb.
Den engelske mester henter den 20-årige brasilianer Savio.
Det oplyser fodboldklubben på sin hjemmeside.
Savio kommer til fra den franske klub Troyes, hvor han ikke er noteret for en kamp.
I seneste sæson var han lejet ud til spanske Girona. Her var den unge offensivspiller en del af holdet, der leverede en forrygende sæson og blev nummer tre i ligaen efter Real Madrid og FC Barcelona.
Savio bidrog med ni ligascoringer i 37 optrædener.
City Football Group sidder på ejerskabet i Manchester City og Girona. Derudover har klubben også en andel af ejerskabet i Troyes.
- Jeg havde en fantastisk tid i Spanien, og jeg ser nu frem til en ny udfordring i Premier League og sammen med nogle af de bedste spillere i verden, siger Savio til Citys hjemmeside.
Savios præstationer i løbet af seneste sæson i Girona kastede også en landsholdsdebut af sig.
Han fik debut i marts og var med til det netop overståede Copa America. Det er allerede blevet til syv landsholdskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned