City jagter sjælden udesejr uden kaptajnen
Mens den engelske mesterskabskandidat Manchester City har ryddet al modstand af vejen hjemme på Etihad Stadium i denne sæson, er det gået mere trægt på fremmede baner.
Kun et point er det blevet til i sæsonens tre første udekampe i Premier League, og den sørgelige statistik skal der snart rettes op på, hvis City skal spille med om titlen også i denne sæson.
Klubben har mulighed for sæsonens første udesejr, når West Ham i aften tager imod Manuel Pellegrinis mænd i London.
- Selvfølgelig er vi bekymrede over statistikken. Jeg mener, vi har fortjent flere point på udebane, men virkeligheden fortæller, at vi har fået et ud af ni mulige point, så vi har brug for en sejr, siger Pellegrini ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det taler dog ikke til Citys fordel, at holdet må stille op uden den belgiske anfører Vincent Kompany, der døjer med en skade, som også fik ham til at melde afbud til Belgiens landskampe mod Kroatien og Wales.
- Vincent arbejder hårdt, men han er ikke klar til at spille endnu, men jeg håber, at han er med i næste uge, siger Pellegrini.
Manchester City skal også i næste weekend spille på udebane i Premier League. Her tager holdet endnu en tur til hovedstaden for at møde Chelsea.
Manager Pellegrini kan dog glæde sig over, at hans mandskab i Champions League har vist, at det ikke har glemt, hvordan man vinder på fremmed græs.
I første spillerunde blev det således til en 3-0 sejr over Viktoria Plzen i Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker