City-manager efter 2-3: Skal rejse os og vinde kampe igen
Manchester City-manager Josep Guardiola var skuffet over lørdagens 2-3-nederlag hjemme til Crystal Palace og kollega Roy Hodgson. Foto: Darren Staples/Reuters
Darren Staples/Reuters
Manchester City-manager Josep Guardiola kritiserede sit forsvar for at begå straffespark mod Crystal Palace.
Manchester City har mistet førstepladsen til Liverpool og tabt to ud af de seneste tre fodboldkampe i Premier League.
Lørdag vandt Crystal Palace højst overraskende 3-2 ude over City, og det ærgrede manager Josep Guardiola.
Liverpool har nu et forspring på fire point ned til City, som tabte 0-2 til Chelsea tidligere i december.
- Det er kompliceret, men vi kæmper til det sidste. Vi er i december, og vi vil forsøge at rejse os og vinde kampe igen, siger Guardiola til BBC.
City havde bolden i over tre fjerdedele af spilletiden og afsluttede hele 19 gange. Crystal Palace blev blot noteret for fem forsøg - heraf tre inden for rammen.
Bagud 1-2 begik City-backen Kyle Walker et straffespark, som ifølge Guardiola var unødvendigt.
- Vi begyndte ret godt og skabte chancer. Vi scorede et fantastisk mål, og efter at de passerede midterlinjen, scorede de.
- Angående det tredje mål, så må vi ikke begå det straffespark, som vi gjorde. Det skal vi forsøge at undgå. Men sådan er fodbold. Tre skud på mål og tre mål, siger Guardiola.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde