City-manager får karantæne for dommerkritik
Manchester Citys manager Manuel Pellegrini får to spilledages karantæne for at have påstået, at dommeren langtfra var upartisk, da Manchester City mødte Barcelona den 18. februar.
Det meddeler det europæiske fodboldforbund Uefa fredag.
Manuel Pellegrini har oprindeligt fået tre spilledages karantæne, men den sidste dag falder bort, hvis han ikke begår en lignende forseelse inden for to år.
Chileneren var voldsomt utilfreds med den svenske dommer Jonas Eriksson, som han mente havde indflydelse på resultatet, da City tabte med 0-2 til Barcelona i den første kamp i Champions Leagues ottendedelsfinaler.
- Barcelona havde ikke én målchance indtil straffesparket. Dommeren var ikke upartisk, og han havde ikke styr på kampen, sagde Manuel Pellegrini efter kampen i sidste uge.
- Der bliver spillet mere vigtig fodbold i andre europæiske lande end i Sverige. I en så stor kamp mellem to vigtige hold skal man bruge en dommer med mere erfaring, sagde manageren ifølge Reuters også.
Manuel Pellegrini har karantæne i Manchester Citys returkamp mod Barcelona den 12. marts. Her må han ikke befinde sig i nærheden af sit stadion. Han må heller ikke kommunikere med spillere og ledere fra holdet under kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned