City-manager fokuserer mere på point end rekorder
Manchester City kan sætte klubrekord med 10 sejre i træk, hvis holdet vinder over Burnley søndag.
Manchester City kan sætte klubrekord med en sejr over Burnley søndag. Så vil klubben på tværs af alle turneringer have vundet 10 kampe i træk.
Men det anede manager Manuel Pellegrini ikke, før pressen gjorde ham opmærksom på det efter fredagens sejr på 3-1 over West Bromwich Albion.
Den sejr var de forsvarende engelske mestres svar på, at Chelsea tidligere på dagen havde vundet 2-0 over West Ham.
I bund og grund er manageren for Premier Leagues nummer to også ligeglad - han vil hellere have point end rekorder.
- Jeg anede det ikke. Jeg er ligeglad med rekorder. Jeg arbejder bare for, at vi bliver ved med at score point, for det bliver en tæt kamp om titlen i år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi ønsker at beholde titlen. Burnley har gode spillere, så hvis vi tror, at det bliver en let kamp, får vi problemer, siger han videre.
Manchester City er fortsat tre point efter Chelsea, efter at begge klubber vandt deres kampe 2. juledag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned