Manchester City's manager Manuel Pellegrini, i søndags på Old Trafford. Foto: Jon Super/AP/POLFOTOJon Super/AP/POLFOTO
Manchester City er inde i en svær periode, men manageren tror stadig på Champions League i næste sæson.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mesterskabet er udenfor rækkevidde for Manchester City. Med fire nederlag i de seneste seks kampe kæmper holdet for at holde fast i sin nuværende fjerdeplads, som giver adgang til at spille Champions League-kvalifikationskampe.
Citys manager, Manuel Pellegrini, spekulerer dog ikke på, at klubben kan falde længere ned i tabellen og gå glip af fodboldens forjættede land i næste sæson.
- Jeg tænker ikke negative tanker, for vi er stadig i en position til at komme i Champions League, og med seks kampe tilbage i ligaen er det vigtigste, at vi bliver der, siger Pellegrini til klubbens hjemmeside.
Klubbens fans mener, at der skal forandringer til, og det kom til udtryk efter søndagens 2-4-nederlag til lokalrivalerne fra United, hvor City-fans efter kampen sang, at Pellegrini ville blive fyret den følgende mandag.
Det skete dog ikke, og spørger man manageren, så er han da heller ikke klar til at forlade Manchester-mandskabet. Han håber i stedet på sammenhold i klubben.
Annonce
- Det er vigtigere end nogensinde, at fansene, spillerne og resten af klubben står sammen. Vi er én klub.
- Jeg vil selvfølgelig gerne blive i City. Jeg er meget glad her. Jeg tænker ikke på min kontrakt, for det vigtigste lige nu er, at vi vinder søndagens kamp, siger Pellegrini.
Søndag kommer West Ham på besøg, og som om den chilenske manager ikke har udfordringer nok, så må Pellegrini se bort fra Wilfried Bony, Gaël Clichy, Stevan Jovetic, James Milner og anfører Vincent Kompany, der alle er ude med skader.
Kampen spilles kokken 14.30 på Etihad Stadium i Manchester.
Manchester City's manager Manuel Pellegrini, i søndags på Old Trafford. Foto: Jon Super/AP/POLFOTOJon Super/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde