City-matchvinder: Vores indsats var fremragende
Samir Nasri var med i begge mål, der sendte Manchester City videre i Champions League.
Manchester City lever videre i Champions League efter udesejren på 2-0 over Roma.
Særligt den offensive midtbanespiller Samir Nasri var årsag til, at City er klar til 1/8-finalerne.
Først bragte han sit hold foran med et drømmehug efter en time. Fem minutter før tid satte han Pablo Zabaleta op til 2-0-målet.
- Jeg synes, at vores præstation var fremragende. Det var vigtigt for mig at score, da det har taget mig noget tid at komme tilbage til mit højeste niveau efter min operation. Det er jeg nu, siger Nasri til Uefas hjemmeside.
At City manglede flere af sine største stjerner gjorde kun bedriften større.
- Fordi Yaya Touré og Kun Agüero ikke var med, var det vigtigt for os at vise, at vi er et hold, og det gjorde vi, vurderer Nasri.
Han følte også behov for at rose målmanden Joe Hart, der i begge halvleg havde vitale redninger.
- For mig var mit eget mål vigtigt, men ved stillingen 1-0 havde Hart en utrolig redning, der medvirkede til, at vi overlevede.
City går videre fra andenpladsen i gruppen, mens Bayern München for længst har sikret sig førstepladsen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker