City og Chelsea snubler i topstrid med hjemmenederlag
Chelsea-stjernen Eden Hazard (nummer 10) hamrede på mål hjemme mod Leicester, men målmand Kasper Schmeichel diskede op med en klasseredning.
Foto: Frank Augstein/Ritzau Scanpix
Frank Augstein/Ritzau Scanpix
Både Manchester City og Chelsea tabte på hjemmebane i den engelske Premier League.
To resultater skilte sig ud som markante overraskelser i Premier League lørdag eftermiddag.
Manchester City tabte hjemme med 2-3 til Crystal Palace, mens Chelsea indkasserede et 0-1-nederlag hjemme til Leicester.
Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel var en af nøglefigurerne i Leicesters sejr, da han diskede op med flere store redninger i løbet af kampen.
Især vil Schmeichel blive husket for en klasseredning på et nærgående forsøg af Chelsea-stjernen Eden Hazard.
Belgieren hamrede på mål efter 59 minutter, men Schmeichel viste god reaktionsevne og en stærk højre arm ved nærmeste stolpe.
Schmeichel tog sig også af forsøg fra Chelseas kantspiller Willian i både første og anden halvleg.
I den anden ende af banen slog Leicesters Jamie Vardy til efter 51 minutter, da den engelske landsholdsangriber scorede til 1-0 efter et flot opspil fra James Maddison.
Chelsea pressede hårdt på for en udligning, men Leicester-forsvaret holdt stand anført af Schmeichel som ankermand.
Marcos Alonso var dog tæt på, da spanieren passerede Schmeichel og ramte indersiden af stolpen i de sidste minutter.
Manchester City tabte også i lørdagens anden helt store overraskelse, da Crystal Palace var på besøg og choksejrede med 3-2.
Ilkay Gündogan bragte planmæssigt City foran 1-0 efter 27 minutter, men Crystal Palace svarede igen med to mål på to minutter efter 33 og 35 minutter.
Crystal Palace øgede til 3-1 kort inde i anden halvleg, og så var det op ad bakke for City.
Indskiftede Kevin De Bruyne reducerede til 2-3, men tættere på kom hjemmeholdet ikke på point.
Med nederlaget er City på andenpladsen fire point efter Liverpool, som topper tabellen med 48 point efter 18 kampe.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde