City-profil: Kampen mod Arsenal er afgørende
Hvis Manchester City vil vinde Premier League i denne sæson, er en sejr i lørdagens topkamp på udebane mod Arsenal afgørende.
Det mener Citys midtbaneprofil Fernandinho.
- Dette er en nøglekamp for os. Vi vil vinde kampen for at presse Chelsea, og så må vi se, hvad der sker. Det bliver svært for os. Arsenal spiller på hjemmebane foran sine fans, så vi skal være helt klar, siger brasilianeren.
Inden weekendens kampe er City på tredjepladsen. Der er tre point op til Chelsea og to op til Liverpool. Til gengæld har City spillet to kampe færre end topduoen.
Arsenal er på fjerdepladsen seks point efter Chelsea og er derfor pisket til at vinde for at holde liv i drømmen om et mesterskab.
City kommer ind til kampen med stor selvtillid efter fire ligasejre i træk. Det samme kan ikke siges om hjemmeholdet.
I midtugen blev det skuffende 2-2 hjemme mod Swansea, og i sidste weekend tabte Arsenal med hele 0-6 på udebane til Chelsea.
Kampen fløjtes i gang klokken 18.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker