City slår Chelsea ud af pokalen og bevarer titelchancen
Manchester City må efterhånden erkende, at det engelske mesterskab er tabt til Manchester United.
Men efter 2-1-sejren over Chelsea i FA Cup-semifinalen, er klubben nu et skridt tættere på at redde æren ved trods alt at hente en titel i denne sæson.
Efter 35 minutters spil gjorde Citys Samir Nasri det til 1-0 - en stilling, der holdt frem til pausen.
Kort inde i anden halvleg fandt Gareth Barry så Sergio Agüero inde i feltet. Han sendte med hovedet bolden forbi en chanceløs Petr Cech i Chelsea-målet, og så stod der 2-0 til gæsterne.
Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret valgte Chelsea-manager Rafael Benitez at sende Fernando Torres på banen. En udskiftning, der hurtigt bar frugt.
Det satte en tæppebombning af City-målet i gang, og allerede minuttet efter reducerede Demba Ba til 1-2.
Trods hårdt spil fra begge mandskaber og mange store chancer til især hjemmeholdet i kampens døende minutter endte opgøret 2-1 i Citys favør.
Og hvis Torres ikke var blevet snydt for et straffespark med tre minutter tilbage af kampen, kunne resultatet meget vel have set anderledes ud.
I finalen venter Wigan, der lørdag vandt 2-0 ude over Millwall.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned