City-stjerne er fornærmet: Ejerne sagde ikke tillykke
Selv om man har en ugeløn på millioner af kroner og er en stor fodboldspiller, kan man godt blive trådt på sine følelser.
Manchester City-stjernen Yaya Toure er voldsomt utilfreds med og såret over, at klubbens ledelse i sidste uge missede at ønske ham tillykke med hans 31 års fødselsdag, selv om hele klubben alligevel var samlet i Abu Dhabi for at fejre det engelske mesterskab.
Klubben gav ham en fødselsdagskage, men han savnede et håndtryk og en anerkendelse fra klubbens ledelse.
Yaya Toures agent Dmitri Seluk siger til BBC Sport, at spilleren nu er usikker på, om han har lyst til at fortsætte i klubben.
- Selvfølgelig er Yaya sur over det. Det var hans fødselsdag, og ingen sagde noget eller gav ham hånden, så han føler sig ikke tilpas.
Ifølge agenten sendte klubben på et tidspunkt en lykønskning via Twitter, men det var tilsyneladende ikke nok til at dulme fodboldstjernens følelser.
- Han fik en kage, men da Roberto Carlos havde fødselsdag, gav klubpræsidenten i Anzhi Makhachkala ham en Bugatti.
- Jeg forventer ikke, at City skal give Yaya en Bugatti. Vi beder bare om, at man giver ham hånden og ønsker ham tillykke. Det er det mindste, de kan gøre, når han har fødselsdag og hele holdet er samlet alligevel, siger Dmitri Seluk.
Yaya Toure har på Twitter bekræftet sin agents ord, og siger, at han vil give et interview efter VM-slutrunden i Brasilien for at forklare sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub