City-stjerne er tilbage i VM-trup efter kones fødsel
Fabian Delph spillede hele kampen, da England tabte 0-1 til Belgien. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Fabian Delph er tilbage i Englands VM-trup i Rusland, efter han rejste hjem for at være med til fødsel.
Midtbanespilleren fra Manchester City Fabian Delph er tilbage i Englands VM-trup i Rusland, efter han rejste hjem for at være med til fødslen af sit tredje barn.
Englands landstræner, Gareth Southgate, bakkede Delph op i beslutningen om at rejse hjem op til tirsdagens ottendedelsfinale mod Colombia, som England vandt efter straffesparkskonkurrence.
- Jeg har lige oplevet de mest utrolige 24 timer, indleder Delph et indlæg på Instagram.
- Jeg så kammeraterne komme igennem en hård kamp mentalt og fysisk. Jeg sparkede til enhver bold og gennemlevede alle følelser sammen med spillerne, staben og fansne.
- Klokken 07.52 bød min kone og jeg og vores to døtre endnu en søster velkommen til verden, lyder det fra Delph.
Han blev skiftet ind i Englands sejr på 6-1 over Panama og spillede derefter hele kampen, da England tabte den sidste gruppekamp med 0-1 til Belgien.
Nu forbereder England sig til lørdagens kvartfinale mod Sverige.
Sveriges anfører, Andreas Granqvist, er også i en situation, hvor hans kone kan gå i fødsel under VM, men i modsætning til Delph har han ingen intentioner om at forlade Rusland af den grund.
- Jeg planlægger at blive. Min kone er en meget stærk person, og vi kendte til situationen, inden vi rejste hertil, siger Granqvist.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde