Der var tænding på til Manchester Citys tirsdagstræning. Overtænding kan man vist også roligt konstatere. De to City-stjerner Kolo Toure og Emmanuel Adebayor kom i klammeri med hinanden og måtte skilles ad af flere holdkammerater.
Billederne af de to kamphaner florerer allerede på flere hjemmesider, blandt andet på den engelske avis Daily Mirrors hjemmeside. Her kan man se, at blandt andet Patrick Vieira forsøger at få de to afrikanere til at falde til ro.
Manchester City skal onsdag aften møde Arsenal på udebane i et topopgør i Premier League, og pudsigt nok har både Toure og Adebayor en fælles fortid i London-klubben, ligesom Vieira i øvrigt har det.
I Arsenal var der også en episode med Adebayor, som dengang var oppe at toppes med danske Nicklas Bendtner, og den togolesiske angriber er kendt for at have et hidsigt temperament.
Adebayor har den seneste tid haft svært ved at komme på holdet i City, og det har han offentligt udtrykt frustration over. I engelske medier spekuleres der i, at han kan være på vej til at skifte til Liverpool på en lejeaftale i resten af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde