City styrket før nytårskampe: Nasri og Gaël tilbage
Der er godt nyt for Manchester City før de kommende to nytårskampe i Premier League, hvor holdet møder først Norwich og derefter Stoke.
To af holdets centrale stjerner Samir Nasri og Gaël Clichy er tilbage i truppen efter skader.
- Samir og Gaël er tilbage på træningsbanen, så jeg vil mene, at de er til rådighed igen, siger Manchester Citys assistenttræner David Platt.
Manchester City skulle egentlig bruge juledagene til at mindske efterslæbet til Manchester United i tabellen, men City tabte 2. juledag 0-1 til Sunderland og faldt dermed yderligere tilbage i forhold til byrivalerne. Afstanden er nu på syv point.
Carlos Tévez har været syg de seneste dage, men den argentinske angriber ventes at være klar til lørdagens kamp mod Norwich.
Derimod bliver holdets problemknægt Mario Balotelli ikke klar til opgøret mod midterholdet fra det østlige England.
- Mario føler stadig eftervirkningerne af den virus, han har været ramt af, siger David Platt.
Norwich, som i november besejrede topholdet Manchester United, har tabt de seneste to kampe i Premier League til West Bromwich og Chelsea.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde