Topholdet Manchester City blev endestationen for Thomas Sørensen og Stoke, der efter fire sejre i de seneste fire kampe måtte se sig slået af City med 0-3.
Dermed bevarer City pladsen som Englands nummer et, mens Stoke med nederlaget forsømmer muligheden for at spille sig helt tæt på toppladserne i Premier League.
Thomas Sørensen var uheldig ved det første mål, da han parerede et skud ud til argentinske Sergio Agüero, som bragte Manchester City på 1-0. Agüero lignede dog en mand i en offside-position.
Kort efter var der dog intet at gøre for Thomas Sørensen, da Adam Johnson bankede et langskud i kassen uden for danskerens rækkevidde.
Ved det tredje mål var Sørensen også chanceløs, da Samir Nasri med en flot aflevering fandt en helt umarkeret Sergio Agüero ved bageste stolpe. Argentineren havde ingen problemer med at score i det tomme net.
Arsenals manager, Arsène Wenger, meldte efter weekendens nederlag til netop Manchester City sit hold ud af guldkampen, men på udebane mod Aston Villa blev det dog til en 2-1-sejr.
Dermed lægger holdet en smule pres på Tottenham og Chelsea, der mødes torsdag i kampen om de eftertragtede Champions League-pladser.
Robin van Persie scorede sit 16. Premier League-mål i denne sæson, da han i første halvleg udnyttede et straffespark.
Efter pausen fik Marc Albrighton dog udlignet og skrev samtidig historie i Premier League.
22-årige Albrightons mål til 1-1 var nemlig mål nummer 20.000 i Premier League, siden ligaen blev indledt i sæsonen 1992/1993.
Israelske Yossi Benayoun afgjorde kampen til Arsenals fordel.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned