Citys Yaya Touré er Afrikas bedste for fjerde år i træk
Manchester City-spilleren fejede endnu en gang konkurrenterne til side i kampen om at være bedst i Afrika.
Manchester Citys Yaya Toure er for fjerde år i træk blevet kåret som årets spiller i Afrika.
Den 31-årige midtbanespiller fra Elfenbenskysten vandt afstemningen foran angriberen Pierre-Emerick Aubameyang fra Gabon, der spiller for Dortmund.
Den nigerianske målmand Vincent Enyeama fra Lille blev nummer tre.
- Jeg har været velsignet alle årene, siger Yaya Touré ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg vil gerne takke alle fodboldfansene og sige "tak Afrika", siger han.
Yaya Touré var en af de mest fremtrædende spillere på Manchester Citys hold, der i sidste sæson vandt Premier League og triumferede i Capital One Cup.
Ved VM gik det knapt så godt, eftersom Elfenbenskysten ikke formåede at komme videre fra gruppespillet.
Yaya Touré er sammen med Samuel Eto'o fra Cameroun den eneste, der har vundet hæderen fire gange.
Eto'o vandt dog ikke sine titler fire år i træk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde