CL-fiasko koster endnu en dansk håndboldtræner jobbet
Jan Leslie fik to og et halvt år som træner i Rostov-Don. (arkivfoto) Foto: Polfoto/Brohus Anders
Polfoto/Brohus Anders
Jan Leslie stopper med omgående virkning som træner i den russiske klub Rostov-Don.
Den danske håndboldtræner Jan Leslie er færdig i den russiske storklub Rostov-Don.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at parterne er blevet enige om at indstille samarbejdet, efter at det står klart, at Rostov-Don ikke kommer videre til hovedrunden i Champions League.
Den dybt skuffende exit fra mesterholdsturneringen blev en kendsgerning med nederlaget til Györ fra Ungarn i lørdags. Det betød, at russerne sluttede sidst i gruppe C med to point efter seks kampe.
Jan Leslie blev ansat i klubben i sommeren 2014 og førte den i sin første sæson til det russiske mesterskab.
Det blev også til to pokaltitler i de to og et halvt år, danskeren nåede at få i den økonomisk velpolstrede klub.
I sidste sæson nåede Rostov-Don kvartfinalen i Champions League, hvor det blev til to knebne nederlag til CSM Bucuresti, som siden vandt turneringen.
Russerne, som har den danske landsholdsspiller Lotte Grigel i truppen, havde håbet at forbedre resultatet i denne sæson, og derfor er sidstepladsen i gruppespillet en fiasko.
Rostov-Don var godt nok havnet i en dynamitpulje med Györ, CSM Bucuresti og FC Midtjylland, men kun én sejr i de seks kampe var tilsyneladende for lidt for klubbens ledelse.
Jan Leslie er den anden danske toptræner, der har måttet forlade sit job efter skuffende Champions League-resultater i denne sæson.
Tidligere på måneden smed CSM Bucuresti Jakob Vestergaard på porten. Den rumænske hovedstadsklub vandt herefter sine sidste to gruppekampe og sluttede på andenpladsen i gruppespillet med seks point for seks kampe.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker