CL-kvalifikation: PSV vinder 2-0 uden Zanka
Danske Mathias 'Zanka' Jørgensen var ikke med på hverken bane eller bænk for PSV Eindhoven, da den hollandske klub tirsdag tog et skridt i retning af gruppespillet i Champions League.
Først og fremmest skal PSV forbi belgiske Zulte-Waregem, og chancerne synes gode efter 2-0 tirsdag aften hjemme i Holland. Klarer PSV sig forbi belgierne samlet efter returkampen i næste uge, er holdet sikret europæisk gruppespil i denne sæson.
Forude venter så playoff-runden, hvor der spilles om billetter til det meget attraktive gruppespil i Champions League, men selv hvis den mission kikser, venter der et europæisk gruppespil på PSV - i Europa League.
Altså hvis PSV formår at forsvare 2-0-føringen. Memphis Depay og Jurgen Locadia scorede PSV's mål, begge mål faldt efter pausen.
Kroatiske Dinamo Zagreb vandt 1-0 hjemme over FC Sheriff fra Moldova efter en kaotisk optakt. Zagreb fik inden kampen en bøde på 25.000 euro på grund af nogle fans' racistiske tilråb under en tidligere kamp.
Samtidig blev Zagreb tvunget til tirsdag at spille med en tom langside, fra hvilken de tåbelige fans kom med de racistiske råb.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde