CL: Landin og co. vinder tæt nordtysk klassiker
Niklas Landin og THW Kiel slog Flensburg-Handewitt i det nordtyske opgør i Champions League.
THW Kiel med Niklas Landin og René Toft Hansen slog lørdag aften den nordtyske rival Flensburg-Handewitt, der tæller Anders Eggert, Thomas Mogensen, Kevin Møller, Rasmus Lauge, Lasse Svan og Henrik Toft Hansen.
Cifrene i Champions League-gruppekampen blev 27-23 efter 14-13 ved pausen. Dermed er Kiel noteret for fire point, mens Flensburg bliver på to point. Begge klubber har spillet tre kampe.
Kiel var det bedste hold på hjemmebane, men opgøret var helt tæt indtil de sidste ti minutter, hvor holdet endelig trak fra.
Kampen var meget jævnbyrdig i de første 50 minutter, men Kiel var som regel lige et skridt foran. Men hjemmeholdet kæmpede længe forgæves for at skabe et tremålsforspring, der kunne give lidt luft.
Flensburg formåede at holde sig inde i kampen og fik fuld kontakt ved 21-21 med 11 minutter tilbage, da Niklas Landin blev overlistet på et straffekast.
Men i den sidste fase var Kiel skarpest i begge ender af banen og sikrede den fortjente sejr.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker