NYKØBING F. - Jeg modtager bolden i det helt rigtige øjeblik fra Kenneth Jørgensen mellem to forsvarere, men jeg må tage et langt træk for at komme fordi dem, og det er også lige ved at blive for langt, så jeg må stoppe bolden næsten på baglinjen, hvor jeg tager et kort træk, og målmanden hopper på skudfinten, så jeg nærmest kan trille bolden over stregen.
Sådan beskriver Claes Jørgensen sit første mål i 1. division. Scoringen til 3-0 midt i anden halvleg, der definitivt blæste HIK omkuld.
Claes Jørgensen har hele efteråret spillet højre back, men blev til HIK-kampen rykket op på midtbanen.
- Jeg spillede pladsen flere gange i foråret, og vi har også prøvet det under træningen, så det er ikke nyt for mig, sagde Claes Jørgensen:
- Det er fifty-fifty for mig, om jeg spiller back eller kant. Jeg spiller, hvor træneren sætte mig.
- Jeg er ikke helt tilfreds med første halvleg, hvor mine indlæg ikke var skarpe nok, sagde Claes Jørgensen, men det blev bedre efter pausen, og vi får efterhånden lagt et godt pres på dem, hvilket er med til at stresse deres forsvar.
- Det er dejligt med en sejr, sagde målskytten:
- Det giver energi og en masse selvtillid, som vi kan bruge til de kommende svære kampe, sagde Claes Jørgensen, der skal i ilden igen på søndag, når Alliancen spiller ude mod Kolding FC - der p.t. er rækkens agterlanterne.
Torben Mølgaard
tm@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde