Clara Tauson besejrer italiener og når kvartfinale
Clara Tauson er klar til kvartfinalen i en WTA-turnering i Italien. (Arkivfoto) Foto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Clara Tauson gik onsdag videre til kvartfinalen i WTA-turneringen i italienske Courmayeur.
Med en sejr i to sæt gik Clara Tauson onsdag videre til kvartfinalen i WTA-turneringen i italienske Courmayeur.
Tauson, der er nummer 49 i verden, vandt 6-4, 6-1 over Giulia Gatto-Monticone efter 67 minutter.
Den danske tennisspiller leverede ikke sin bedste kamp, men hun viste mental styrke i løbet af kampen.
I første sæt brød italieneren, der er nummer 193 i verden, til 1-0 med det samme.
Femteseedede Tauson brød dog straks tilbage og udlignede til 1-1, inden danskeren igen blev brudt.
En gang mere sørgede Tauson for balance i regnskabet, da hun brød til stillingen 2-2.
Det var især serven og forhånden, som ikke fungerede for Tauson i denne fase af kampen.
Efter de mange servegennembrud i starten af kampen skiftedes duellanterne til at holde serv frem til 4-4, hvorefter Tauson slog til ved at vinde de to sidste partier med overbevisende spil.
Tauson var i fuld kontrol i andet sæt, hvor italieneren så ud til at være løbet tør for gode idéer.
Med sejren er Tauson klar til kvartfinalen, som efter planen skal spilles fredag.
Modstanderen bliver enten Magdalena Frich eller Ann Li, som møder hinanden torsdag.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker