Clara Tauson prygler polak og når kvartfinale i Andorra
Clara Tauson har været glimrende spillende i november med fire sejre uden at afgive sæt. (Arkivfoto). Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
På mindre end en time slog Clara Tauson polske Katarzyna Kawa 6-1, 6-2 i en WTA 125-turnering.
Clara Tauson havde en kort og overbevisende arbejdsdag torsdag, hvor hun stensikkert spillede sig videre til kvartfinalerne i Andorra Open.
6-1, 6-2 slog den 20-årige dansker sin polske modstander Katarzyna Kawa, der er nummer 191 på verdensranglisten, efter kun 59 minutters spil.
I ydmyge omgivelser i hallen i Andorra var Tauson overlegen i alle spillets facetter og afviste samtlige tilnærmelser fra sin 31-årige modstander, der havde fem breakbolde, men missede dem alle.
Tauson er seedet som nummer to i WTA 125-turneringen, der rangerer på niveauet under de regulære turneringer på WTA Touren.
I sin kvartfinale skal danskeren møde den 33-årige franskmand Alize Cornet, som hun ikke har specielt gode minder om.
I sommer tabte Tauson sammen med Holger Rune i to sæt en doublekamp i Hopman Cup til Cornet og makkeren Richard Gasquet. Og sidste år vandt Cornet i to sæt over Tauson i en turnering i Cleveland umiddelbart inden US Open.
Tauson har dog en fin form i november at læne sig op ad, efter at hun havde holdt pause i halvanden måned.
I midten af november tog Tauson to meget sikre sejre i Luxembourg, inden hun for en sikkerheds skyld trak sig inden tredje kamp med "ubehag i ryggen".
Og onsdag vandt hun så 6-2, 6-4 over Victoria Jimenez Kasintseva i første runde af Andorra Open.
Tauson er nummer 85 på verdensranglisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde