Clara Tauson tager sikker sejr i Frankrig
Clara Tauson vandt 2-0 i sæt over græske Valentini Grammatikopoulou. (Arkivfoto). Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
Den danske tennistalent er klar til anden runde i ITF-turneringen i Nantes.
Tennisspilleren Clara Tauson er i sikker stil klar til anden runde i Engie Open Nantes Atlantique i Frankrig.
Den 19-årige dansker besejrede mandag eftermiddag grækeren Valentini Grammatikopoulou i to sæt med cifrene 6-1, 7-5.
Grækeren er rangeret som nummer 200 i verden og er dermed 65 pladser under Tauson på verdensranglisten. Især i første sæt var der da også stor forskel på de to spillere.
Tauson brød Grammatikopoulous serv to gange og vandt sættet i løbet af blot 26 minutter.
Fra andet sæts start fik danskeren dog en smule problemer.
Hun tabte sit første serveparti og kom bagud 0-2, men slog straks tilbage. Spillerne fulgtes ad til 5-5, inden Tauson trak fra og tog sejren.
Engie Open Nantes Atlantique er en 60.000 dollarturnering på ITF-niveau. I sidste uge nåede Clara Tauson semifinalen i endnu en ITF-turnering.
Her trak hun sig i tredje sæt mod sin kroatiske modstander, Petra Marcinko.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker