Clattenburg dømmer EM-finalen mellem Frankrig og Portugal
Det har været en travl sæson for topdommeren Mark Clattenburg, som på søndag skal passe fløjten i EM-finalen.
Engelske Mark Clattenburg får æren af at dømme søndagens EM-finale mellem værterne fra Frankrig og Portugal.
Det offentliggjorde Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fredag formiddag.
Clattenburg fra Newcastle havde også ansvaret i årets Champions League-finale i maj og bliver den anden dommer, som dømmer finalen i de to største turneringer i Europa i samme sæson.
Portugiseren Pedro Proença gjorde det i 2012. Clattenburg, som er vant til at dømme topkampene i den engelske Premier League, dømte også årets FA Cup-finale i England.
Den 41-årige dommers team består af assistenterne Simon Beck og Jake Collin, Anthony Taylor og Andre Marriner. Ungarske Viktor Kassai bliver finalens fjerdedommer.
Finalen spilles på Stade de France i Paris og bliver Clattenburgs fjerde kamp ved EM. Tidligere har han dømt kampene Belgien-Italien, Tjekkiet-Kroatien og Schweiz-Polen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker