Claudio Ranieri får sparket i Watford efter skidt periode
Claudio Ranieri er fortid i Watford. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
David Klein/Ritzau Scanpix
Efter lidt mere end tre måneder i spidsen for Watford er Claudio Ranieri fortid i klubben.
Claudio Ranieris dage som cheftræner i Premier League-klubben Watford er talte.
Den 70-årige italiener har fået sparket, skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.
Det sker efter en periode, hvor Watford i otte kampe ikke har formået at vinde i Premier League. Den seneste sejr kom i november, da klubben nedlagde Manchester United.
De sløje resultater betyder, at Watford lige nu ligger næstsidst i den bedste engelske fodboldrække.
Bestyrelsen i Watford mener, at en ny træner vil kunne nå at vende skuden og sikre klubben overlevelse i Premier League.
Hvem den nye træner bliver, melder klubben endnu intet om.
Claudio Ranieri blev ansat så sent som i oktober sidste år, og han har dermed kun fået lidt mere end tre måneder som træner i klubben.
Han overtog trænersædet efter Xisco Munoz, der ikke nåede at runde årsdagen for sin ansættelse i klubben, inden han blev sparket ud.
Claudio Ranieri har tidligere haft stor succes i Premier League. I 2016 førte han Leicester og Kasper Schmeichel til det engelske mesterskab.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker