Claus Jensen før lokalopgør: - De skal glæde sig

Nykøbing FC's kantspiller Marcus Hansen kan få en afgørende rolle i aftenens lokalopgør mod Næstved. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC skal endnu engang forsøge at spille sig ud af krisen, og hvor kunne være et bedre sted at gøre det, end på Næstved Stadion.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Det er ikke meget, der er gået Nykøbing FC's vej i dette efterår. Blot en enkelt sejr i ni kampe og en lidet flatterende sidsteplads i 2. division.

Det er de barske realiteter inden aftenens lokalopgør på udebane mod Næstved, der heller ikke har fået nogen drømmestart på sæsonen, men dog ligger på en øjeblikkelig 9. plads med 12 point på kontoen.

- I forhold til kampen mod Næstved, så kigger vi ikke så meget på tabellen. Vi ved godt, at vi ligger et sted, hvor der gerne skal nogle point på kontoen, men de her lokalopgør lever sit eget liv. Der har det traditionelt altid været ligegyldigt, hvor de to hold befandt sig i tabellen, lyder det fra NFC-træner Claus Jensen, der har en trup, hvor kun et fåtal før har spillet lokalopgør mod Næstved, og for så mange tilskuere, som der forventes at komme i aften.

Se NFC's kampe i 2. division på Folketidende.dk

Folketidende har købt rettighederne til at vise alle Nykøbing FC's kampe i 2. division. De kan ses på FolketidendePlay - Folketidende.dk/Play.

Folketidende-abonnenter får adgang til kampene som en del af deres abonnement.

For de, der ikke har et abonnement, er der to muligheder:

  • Tegn et Play abonnement, hvor der kun er adgang til NFC's kampe på Play. Det gøres på Folketidende.dk/Play
  • Tegn et Folketidende abonnement, der giver adgang til det hele inklusive Play. Det gøres på Folketidende.dk/abonnement

FolketidendePlay abonnement for den kommende sæsons 32 kampe koster 499 kroner. Adgang til en kamp - 24 timer - koster 49 kroner.

Kampene kan naturligvis ses på mobil, tablet, pc og tv.

Abonnementet på NFC-kampe via FolketidendePlay kan købes fra i dag på Folketidende.dk/Play.

- Jeg har sagt til drengene, at de skal glæde sig. Det ved de godt allerede, for vi har snakket om det til træningerne hele ugen. Men der er en speciel stemning og intensitet i de her opgør, og det er de færreste af mine spillere, der har spillet for 2.000 tilskuere, så det er selvfølgelig noget, som de skal glæde sig til, siger Claus Jensen, der bestemt ikke er forvænt med sejre i Næstved.

Sejr er længe siden

Det er to sæsoner siden at de to lokalrivaler sidst krydsede klinger på Næstved Stadion - dengang i 1. division, og der var der klasseforskel i en kamp, som Næstved vandt med 4-0.

Artiklen fortsætter under quizzen ...

Derudover skal man helt tilbage til 2016, hvor Nykøbing FC vandt 1-0 i sæsonåbneren med den nuværende assistenttræner Joachim Wagner som eneste spiller på scoringstavlen, for at finde den seneste sejr i Næstved til Nykøbing FC.

Det er således mere end otte år siden, at Nykøbing FC sidst har vundet i Næstved og den grønne overhånd kunne sagtens fortsætte i aften. Men det satser Claus Jensen naturligvis på ikke kommer til at ske.

- Vi har haft en rigtig god træningsuge med fuld fokus på Næstved, og jeg synes det ser bedre og bedre ud. Godt nok tabte vi i Middelfart (1-0, red.) i lørdags, men jeg så en indsats fra spillerne, som gør mig fortrøstningsfuld i forhold til de kommende kampe, lyder det fra Claus Jensen, der altså på trods af den noget mistrøstige placering i tabellen ikke har mistet modet.

Brogaard er tilbage

Han skifter på målmandsposten, da anfører Tobias Brogaard er tilbage igen efter to karantænedage og det sender Jeppe Rasmussen ud på udskiftningsbænken igen.

- Jeppe har gjort det godt og er inde i en rigtig god udvikling og har bestemt ikke spillet sig af. Men Brogaard er vores anfører, og har den rutine vi sagtens kan få brug for i en kamp mod Næstved, hvor der er meget på spil, siger Claus Jensen, der må se bort fra Oskar Balsløv. Han måtte udgå skadet senest mod Middelfart.

- Han er desværre ude resten af efteråret med en ledbåndsskade i knæet. Vi frygtede det der var værre, så at det "kun" var ledbåndene, der har fået et fur er billigt sluppet, siger Claus Jensen, der ikke vil ud med noget yderligere i forhold til startopstillingen.

"MK" kan komme i spil

Næstveds nedrykkere fra 1. division har ikke fået den ønskede start på sæsonen med tre sejre i ni kampe, men de vandt senest 1-0 i Skive og fremstår som klokkeklar favorit på eget græs, som netop er blevet renoveret og kun brugt en enkelt gang før dagens lokalopgør.

De fik før sæsonen tilgang af den tidligere NFC-bomber Mathias Kristensen, der har været skadet siden ankomsten fra Lyngby, men ifølge bulletinerne fra det sydsjællandske er han i spil til aftenens kamp, der fløjtes op kl. 18:30, og kan følges direkte på FolketidendePlay og i Radio Sydhavsøerne.