Brøndby har haft svært ved at holde modstanderne fra at score i SAS Ligaen. Men i 1-0-sejren over AGF lykkedes det for første gang i denne sæson at gå fra banen uden at indkassere en scoring. Det giver en masse selvtillid, som Brøndby-spillerne kan bruge i de kommende kampe.
- Der har været meget snak om, at vi ikke har holdt nullet. Det kom i dag. Vi kan håbe på, at det er en ny start, siger målmand Stephan Andersen, der måtte levere flere klasseredninger for at holde århusianerne på nul scoringer.
- Jeg må sige, at heldet også er afgørende i dag. Vi har heldet til at holde dem fra scoring til sidst. Den kunne let være endt uafgjort, mener Stephan Andersen.
Smilet var også stort hos Max von Schlebrügge, der også glæder sig over, at Brøndby fik lukket helt af bagude.
- Det har vi ventet længe på, så det føles fantastisk. Sejren betyder utrolig meget både i tabellen, men også for vores selvtillid, vurderer svenskeren, der også mener, at en guldbejler skal kunne spille til nul en gang imellem:
- Så er man da nået et stykke af vejen.
Brøndby indtager femtepladsen i SAS ligaen med 14 point - fire færre end AGF og Esbjerg, der deler førstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned