Club Brugge åbner guldkamp efter Skov Olsen-assister
Det står helt lige mellem belgiske Royale Union Saint-Gilloise og Club Brugge med tre kampe tilbage i ligaen.
Andreas Skov Olsen startede på bænken, men endte med at spille en vigtig rolle, da Club Brugge søndag vandt topkampen mod Royale Union Saint-Gilloise i mesterskabsspillet i den belgiske fodboldliga.
Danskeren blev skiftet ind med cirka 20 minutter tilbage og endte som assistmager på begge mål i kampen, da Club Brugge vandt 2-0.
Resultatet betyder, at det nu står helt lige i toppen af tabellen med blot tre kampe tilbage. Både Club Brugge og Royale Union Saint-Gilloise har 43 point.
Det ligger fast, at det bliver de to hold, der skal kæmpe om guldet. Royal Antwerp og Anderlecht er således ti point efter på tredje- og fjerdepladsen.
Casper Nielsen spillede som vanligt hele kampen for Royale Union Saint-Gilloise, der sensationelt kæmper med om guldet efter at være rykket op i ligaen i denne sæson.
Andreas Skov Olsen kom til Club Brugge fra italienske Bologna i januar og har nydt stor succes i Belgien. Han er nu oppe på fem mål og otte assister i 14 kampe for Club Brugge.
Royale Union Saint-Gilloise og Club Brugge, som er forsvarende mester, mødes igen allerede onsdag i en kamp, der vil give de eventuelle sejrsherrer gode muligheder for at ende med guldmedaljerne.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker