Club Brugge lejer Zinckernagel ud til Bodø/Glimt
Philip Zinckernagel er tilbage i Bodø/Glimt, som han her er i aktion for mod Milan. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Philip Zinckernagel er blevet lejet ud til norske Bodø/Glimt, hvor han tidligere har haft stor succes.
Den danske fodboldspiller Philip Zinckernagel er tilbage i norske Bodø/Glimt, hvor han tidligere har været en stor succes.
Zinckernagel lejes ud af belgiske Club Brugge til Bodø/Glimt for resten af 2024.
Det oplyser begge klubber på deres sociale medier.
- Det er fantastisk. Jeg har ikke tænkt på andet, siden jeg fik muligheden for at tale med klubben. Det bliver super fedt, siger Philip Zinckernagel til den norske klubs hjemmeside.
Zinckernagel var en enorm succes i klubben fra 2018 til 2020, inden han blev solgt til engelske Watford.
Det blev ingen succes, og han blev lejet ud til Nottingham Forest, hvorefter han røg til græske Olympiakos for en kort bemærkning.
Han blev lejet ud til Standard Liege, inden han sidste år blev solgt til Club Brugge.
Zinckernagel har ikke været i kamp siden maj, og det har længe været småt med spilletid i Club Brugge.
Bodø/Glimt fører den norske liga klart med 41 point for 19 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde