Colbrellis helbred skal under lup i hjemlandet efter hjertestop
Sonny Colbrelli havde et stort 2021, hvor han både vandt EM og Paris-Roubaix (Arkivfoto). Foto: David Stockman/Ritzau Scanpix
David Stockman/Ritzau Scanpix
Sonny Colbrelli har fået grønt lys til at vende hjem til Italien efter sit hjertestop tidligere på ugen.
Den italienske cykelrytter Sonny Colbrelli er tilbage i sit hjemland, efter at han mandag blev ramt af et hjertestop i etapeløbet Catalonien Rundt.
Det oplyser hans hold, Bahrain Victorious, på sin hjemmeside.
Colbrelli kollapsede efter at være blevet nummer to i en spurt op ad bakke i cykelløbet.
Det kom senere frem, at han havde fået hjertestop og måtte genoplives tæt på målstregen.
Siden har han været indlagt på hospitalet i Girona, og hans tilstand er nu så stabil, at han er vendt hjem til Italien.
- Yderligere undersøgelser vil blive foretaget i de kommende dage på et italiensk center med speciale i at diagnosticere og behandle hjerte- og kredsløbssygdomme. Indtil da ønsker alle på Bahrain Victorious god bedring til Sonny, som er omgivet af sin familie, skriver holdet.
Det vides endnu ikke, hvornår eller hvorvidt den 31-årige cykelrytter har tænkt sig at fortsætte karrieren.
Colbrelli var en af feltets største stjerner i 2021-sæsonen, hvor han vandt Paris-Roubaix, kørte først over stregen på etaper i løb som Romandiet Rundt, Criterium du Dauphine og Benelux Tour og tog den samlede sejr i Benelux og EM.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde