Colin Montgomerie vil ikke igen være kaptajn for det europæiske Ryder Cup-hold i golf.
Det meddeler den 47-årige skotte, efter at Europa mandag genvandt Ryder Cup-trofæet ved at besejre USA med 14,5-13,5 i Wales.
- Dette er en engangsoplevelse, og jeg er lettet over, at Europa vandt. Jeg kommer ikke til at gøre det igen, siger Colin Montgomerie.
Skotten med tilnavnet Monty håber, at hans afløser bliver fundet blandt de vicekaptajner, han havde med i Wales. Danske Thomas Bjørn var blandt vicekaptajnerne.
Europas matchvinder, nordireren Graeme McDowell, som afgjorde Ryder Cup ved at besejre amerikaneren Hunter Mahan i den sidste kamp, hylder den afgående kaptajn.
- Colin har været inspirerende i den måde, han har sat holdet sammen på. Det har været meget specielt blot at være en del af Europas hold, siger Graeme McDowell.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde