Colin Todd: Elfsborg er klare favoritter mod os
Randers FC er klar underdog i returkampen mod Elfsborg i Europa League-kvalifikationen, mener Colin Todd.
Randers-træner Colin Todd og hans tropper er draget til Sverige for at spille returkamp mod Elfsborg i kvalifikationen til Europa League.
Og efter 0-0 i det første opgør på hjemmebane i Danmark ligger favoritværdigheden ikke hos kronjyderne - slet ikke. Det mener i hvert fald Colin Todd.
- Elfsborg er favoritter. Det kan der ikke være skyggen af tvivl om. De holdt os fra at score i Randers, de er på hjemmebane og har samtidig en fordel ved at spille på kunstgræs, hvor de meget sjældent taber, siger Todd til Randers' hjemmeside.
- Vi står over for en formidabel opgave her i Sverige, når man ser på Elfsborgs europæiske præstationer. Også af den grund er de klare favoritter mod os.
Med favoritrollen skubbet over på modstanderen tør den britiske træner godt åbne op for, hvordan Randers skal jagte succesen.
- Nu har vi efterhånden spillet nogle gange på kunstgræs i Nordsjælland, og tidligere på sommeren spillede vi på samme underlag i en træningskamp mod BK Häcken. Så ingen tvivl om, at vi kan vænne os til forholdene, efterhånden som kampen skrider frem.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde